Om Langgarverne
Langgarverne
er en løbeklub med ca. 300 medlemmer. Vi holder til under Byskolen i
Hillerød i egne lokaler med baderum, sauna, køkken og opholdsrum.
Interesserne spænder over motionsløb - marathon - cross - baneløb -
triathlon.
Vi
løber fortrinsvis sammen for at dele glæden ved at holde os i god form
og for at opnå kondition til at deltage i motionsløb og mesterskaber. Vi
løber året rundt, på stier og veje i Hillerød og omegn, om sommeren i
skovene, og om vinteren under byens gadelys. Vi har yderligere adgang
til løbebanerne på Hillerød Stadion, og i vinterhalvåret er der mulighed
for at deltage i gymnastik, spinning og svømning.
Fællesture til stævner som Berlin Marathon, Berlin Halvmarathon og B.T. Halvmarathon i Lyngby er populære.
Vi
er arrangør af en række løb bl. a. Langgarver Testen og
Julestjerneløbet, og vi er også arrangør af Hillerød Triathlon, som med
over 600 deltagere igen og igen er et af Danmarks største triathlon
stævner.
Historien bag klubben:
Det
hele startede egentlig i 1976, da Ove Østergaard flyttede til Hillerød.
Han havde allerede dengang været konkurrenceløber i over 20 år og
ønskede at fortsætte denne interesse. Træningskammeraterne fandt han på
de lange træningsture på vejene og i skovene omkring Hillerød.Det var
for størstedelen tidligere udøvere fra andre idrætsgrene, der havde
ladet sig lokke med på motionsbølgen, som fra USA over Tyskland og
Sverige var nået til Danmark.
Eremitageløbet
var startet få år forud, og enkelte foreninger var begyndt at arrangere
motionsløb for at tjene penge på motionisterne til deres eget ungdoms-
og elitearbejde. Men ellers var der ingen, der tog disse mange
idrætsfolk alvorligt eller prøvede at organisere dem. Når man ikke
længere var "ungt talent", ikke længere var på førsteholdet eller måske
endog havde holdt pause på grund af giftemål og små børn, så var der
ikke længere tilbud til dem i den etablerede idræt. De mest ihærdige
kunne påtage sig lederopgaver eller fortsætte som passive medlemmer for
at støtte deres gamle klub økonomisk. Men deres egen motionering eller
træning til motionsarrangementer i ind- og udland måtte de selv klare.
Det
lykkedes kun i meget begrænset omfang at lokke de bedste ind i den
etablerede atletik, men den alternative træningsgruppe blev større og
større og 17. januar 1980 mødtes en mindre gruppe super-motionister i
kælderen på Fyrrebakken 8 hos Ove Østergaard og besluttede at danne en
selvstændig forening med bredt formuleret formålsparagraf:
At støtte og fremme interessen for konditionsgivende og -krævende aktiviteter.
Medlemskab af bl.a. Dansk Atletikforbund tydeliggjorde dog fra starten, hvad der dengang interesserede.
Drømmen
var, at kunne man med tiden nå op på ca. 80 medlemmer, ville foreningen
være levedygtig, men det tal blev overgået allerede første år, og
indenfor de første 10 år voksede foreningen til ca. 400 medlemmer.
"Markedet" var stort og strakte sig til Farum, Lyngby, Helsingør og
Frederiksværk og omfattede tidligere elitecykelryttere,
konkurrenceroere, fodboldspillere og naturligvis mange andre
motionsløbere, der lod sig rive med.
Da
Ove Østergaard i sit "tidligere liv" havde siddet i foreningsledelse
flere steder, medbragte en bred idrætsuddannelse og mange års erfaringer
med træneruddannelse og elitetræning for mellem- og langdistanseløbere i
Dansk Atletikforbund, var det naturligt, at han blev valgt til
foreningens første formand, hvilket han var i 7 år, ligesom han virkede
som klubtræner i ca. 15 år.
Idrætsligt gik det strygende:
Allerede
i 1981 fremgår af SAF`s årbog, at Langgarverne med 18 mesterskaber blev
bedste veteranklub (over 30 år) på Sjælland. Dette selvom man alene
deltog i løbedisciplinerne.
Samme
år fremgår af DAFs statistik, at 253 mandlige løbere fra 70 klubber
havde løbet maraton under 3 timer. Langgarverne topper med 19 på listen
foran storklubber som Århus 1900, Sparta og OG med 14, 13 og 11. På
kvindernes liste er Langgarverne placeret som nr. 5, 6 og 13.
Der
blev satset på store motionsarrangementer over længere distancer og
DAFs veteranmesterskaber fra 800 m til maraton på bane, landevej og i
skov, men med så stor en gruppe dukkede der også talenter op, som
markerede sig i eliten, ligesom klubben i mange år dominerede
løbedistancerne i Dansk Atletiks ungdomsatletik.
Gruppen
til "kældermødet" var mænd, men de blev hurtigt enige om, at skulle
løberiet være en livsstil, var det nødvendigt at få konerne med, og der
blev fra start satset hårdt på kvindegruppen. Det blev en succes, idet
damerne nåede længst mod den danske elite med senior DM i 20 km holdløb i
1982, og som vindere af DAFs vintercup i 1992. Begge steder med sin
historie: DM-holdet bestod af Vibeke Nielsen, Ella Grimm og Lone
Nielsen, som tilsammen på dagen var 100 år. Det vakte opsigt blandt de
unge "elitepiger" fra storklubberne og bekræftede på bedste vis, at man
godt kan konkurrere på højt plan, selvom man er fyldt 30 år.
Vinderholdet i vintercuppen vakte ikke mindre opsigt, idet det bestod af
de 3 søstre Marianne, Anette og Dorte Jensen. (De blev endvidere samme
år nr. 2 ved DM i cross). Vibeke vandt i øvrigt blandt flere
maratonløbene i København og Drammen, og Ella vandt VM for veteraner i
Rom. Begge kvinder blev flittigt brugt af Dansk Atletikforbund og har
bl.a. repræsenteret forbundet i Berlin, Glasgow, Hiroshima, Rotterdam,
London, Dublin, Kosice, Shanghai og Seoul.
Med
mange løbende ægtepar i 30-40 års alderen kom der jo mange børn og
unge, der ville som mor og far og som fik en kraftig opbakning
hjemmefra. Medlemmers børn blev grundstammen i en særdeles stærk
ungdomsafdeling, med utallige mesterskaber og mange repræsentative
opgaver for forbundene.
I
veteranatletikken, der er delt op i 5-års grupper, vandt man f.eks. i
1985 individuelt 45 guld, 46 sølv og 44 broncemedaljer ved DM og SM og
hertil ca. samme antal holdløb, men især dominerede "den gule fare" ved
deres bredde. I 1984 vandt klubben i forbindelse med Copenhagen NIKE
Marathon en større pengepræmie for den klub, der samlet løb flest km på
maraton og en indlagt ½-marathon. 104 langgarvere mellem 9 og 69 år løb i
alt 2.903 km.
Ligeledes
i 1984 satte langgarverne ny rekord for et 315 km langt stafetløb
Sjælland Rundt med tiden 19.19.10 timer. Ruten forløb stort set som
cykelløbets oprindelige rute og blev løbet som 31 x 10 km + 5 km.. At
det ikke var jogning for gamle mænd ses deraf, at gennemsnitstiden for
10 km var 36.40 min.. Måske ikke helt tilfældigt, at langgarverne blev
kåret til årets forening på Sjælland 1984.
I
1986 startede man en triathlonafdeling, som straks markerede sig , idet
Langgarverne allerede var begyndt at konkurrere internationalt samme år
- med 2 jernmænd som resultat. I øvrigt har såvel tidl. verdensmester
Peter Sandvang som veteran verdensmesteren Ole Hansen trådt deres
"Børnesko" i Langgarverne, indtil de skiftede til specialklubber.
Med
så mange "ældre" løbere er der også nogle, der får problemer med knæ og
ryg, og i midten af 80erne etableredes en større gruppe af
motionscyklister, der deltog i motionscykelløb over hele Europa. Gruppen
gik i sig selv igen efterhånden som der opstod specialklubber på
området.
Langgarverne
har i tidens løb stået for mange arrangementer for forbundene såsom
vintercup og mesterskaber på vej og i skov. Mest kendte er dog klubbens
egne arrangementer som Julestjerneløbet i december,der med op til 800
deltagere siden 1981 har været det næststørste på Sjælland efter
Gribskovløbet og Hillerød Triathlon, der var første motionstriathlon i
Danmark og med op til 700 deltagere i alle årene har været et af de
absolut største.
De
seneste år er der blevet "lidt mere stille" om Langgarverne, og nogle
spekulerer over årsager og drømmer sig tilbage: De "gode gamle dage"
kommer aldrig igen. Vi må henvise til indledningen og gøre opmærksom, på
at tiderne (heldigvis) er forandrede.
Ganske
vist er der i dag lang flere "over 30" der træner, end tidligere, men
hvor vi var de første og eneste til at betjene kundekredsen indenfor det
Nordsjællandske område, er der nu f.eks. opstået driftige
cykelmotionsklubber i bl.a. Hillerød, Allerød, Birkerød, Fredensborg,
Hørsholm Helsinge og Skævinge. Endvidere er der nu løbegrupper i de
samme byer plus Blovstrød. Yderligere er det blevet populært at gå på
motionsinstitut, hvoraf der alene i Hillerød er adskillige.
Men
fortvivl ikke: Vi har stadig en velorganiseret forening med knapt 300
medlemmer og rammer til alle fra 15 år til de ældste indenfor løb,
triathlon og duathlon. Gode arrangementer og sociale tiltag. Det er kun
op til medlemmerne at gøre det levende.
Langgarverne? Hvoraf navnet?
Spørgsmålet er fra dag et dukket op med jævne mellemrum, Ove Østergaard fortæller her hvordan:
Den korte version er den, at det helt tilbage i begyndelsen af 60’erne blandt atletikklubbernes øvrige medlemmer var slang for de langdistanceløbere, der forlod stadion og lagde dele af deres træning i skoven. ”Hvor er X og Y?” blev der spurgt, ”De garver rundt ude i skoven”.
I midten af 60’erne var vi en god håndfuld langdistanceløbere, der lagde så stor en del af vor træning i Rude Skov og var så etablerede, at vi selvforskyldt følte os udenfor og overset af klubbens teknikkere. Vi splejsede så til en ”langgarverpokal” til årets langgarver, som blev kåret ved et privat møde.
Lidt om udviklingen:
Motionsløbere fandtes ikke i 60’erne. Vi kom pænt til stadion og klædte om, løb vore intervaller, tog bad og kørte hjem. Vi skal hen til 70’erne før enkelte langdistanceløbere viste sig på offentligvej med fare for tilråb som: ”De løb den vej”, ”Hvem er efter dig?” o. lign.
I løbet af 70’erne nåede motionsdillen fra USA over Tyskland og Sverige til Danmark, hvor de første, der blev ”angrebet” af dillen var tidligere konkurrencefolk, der ikke længere fandt plads på deres elitehold.
”Den slags” samlede vi op i Gribskov og Store Dyrehave. Da vi var 17 ”stabile” samledes vi i januar 1980 i min kælder på Fyrrebakken for at stifte en forening, men hvad skulle den hedde?
Vi dyrkede ikke de tekniske discipliner, og vi havde ikke noget stadion, så jeg fik tilslutning til, at vi kaldte os, det vi var: LANGGARVERE.