Der er pt ikke Langgarver Yoga 


Hvorfor yoga for sportsfolk? 

Yoga skal supplere eksisterende træning, der ofte er præget af fysiske udfordringer, høj puls og sved. Yogaen skal skabe balance fysisk og mentalt og skabe afsæt for bedre præstation. 

Mange har mest fokus på fysisk træning og glemmer restitutionen. Vi træner til tider for hårdt, og presser os ud over vores egen kapacitet. Dette øger risikoen for akutte skader og overbelastningsskader, sygdom, udbrændthed og stress. Og så er vi ikke længere den bedste version af os selv - præstationen og resultaterne udebliver. 

I yoga giver vi os tid til at have fokus på balance, kropsforståelse, åndedræt, flow, nuet, vores vaner - alt sammen noget der øger vores stamina, forbedrer vores restitution og giver mulighed for, at vi er den bedste udgave af os selv. 

Regelmæssig yoga træning giver: 

  •  Øget bevægelsesfrihed og større smidighed (eks. større skridtlængde, bedre km tider) 
  •  Styrke i stabiliserende muskler og øget balanceevne (større kropsforståelse og forståelse for bevægelsesmønstre) 
  •  Forebygger akutte skader og overbelastningsskader 
  •  Muskulær balance i kroppen (forside/bagside, øvre/nedre og højre/venstre side) 
  • Afhjælper stress i krop og sind 
  •  Bedre evne til at restituere og bedre søvn 
  •  Stærkere ryg og core generelt 
  •  Forbedret evne til at fokusere og være i flow og dermed forbedret præstationsevne 
  •  Forbedret åndedræt, øget iltoptagelse i musklerne (VO2 max) 
  •  Øget stamina - styrke og udholdenhed 

I yogaen stræber vi efter smidighed, styrke og fleksibilitet for kunne bruge kroppen så effektivt som muligt. Som ved alt andet vi ønsker at være gode til, tager det tid og
kræver vedholdende og fokuseret træning. 


"Vi er det, vi repeterer igen og igen. Fortræffelighed er derfor ikke en handling, men en vane" 

- Aristoteles   





Vi takker vore sponsorer

Langgarverne

Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød